Sprogvurderinger;
Sprogvurderinger giver fagpersonalet på dagtilbud og i børnehaveklasse et forskningsbaseret materiale til at vurdere det enkelte barns sprogudvikling, som grundlag for at understøtte barnets sprogtilegnelse og målrette systematiske pædagogiske indsatser.
Materialet kan anvendes til de 2-årige, i alle aldersgrupper i børnehaven samt i børnehaveklassen. Sprogvurdering er ét sammenhængende materiale, hvor flere deltests går igen på tværs af aldersgrupper, hvilket gør det muligt at følge op på indsatsens effekt indenfor udvalgte områder.
Færdigheder afdækkes
Med Sprogvurdering afdækkes børnenes talesproglige og før-skriftlige som er vigtige for barnets sproglige udvikling, trivsel og for barnets læring i skolen.
For talesproglige kompetencer indgår følgende deltest:
- Sprogforståelse, Ordforråd, Kommunikative strategier
For før-skriftlige kompetencer indgår følgende deltest:
- Rim, Opmærksomhed på skrift, Bogstavkendskab, Opdeling af ord, Forlyd.
Kort om Sprogvurdering
- Formål: At understøtte alle børn i at tilegne sig sproglige kompetencer og sætte tidligt ind med målrettede sprogindsatser for de børn, som viser tegn på forsinket sproglig udvikling.
- Målrettet: Børn i alderen: 2-6 år.
- Udfyldes af: Fagpersoner i dagtilbud og skole.
- Baggrund: Sprogvurderingen er udviklet for Børne-og Socialministeriet af forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter.
- Arbejdsgang: Sprogvurderingen gennemføres som en individuel test i dagtilbuddet. I børnehaveklassen kan sprogvurderingen både gennemføres som en individuel test og som klassetest.